Duftesansen

Når Chris møder et menneske i bogen, er det ofte duften, han lægger mærke til først. Det er ikke parfume eller sæbe. Det er noget, der hører til selve personen, og som siger noget om, hvem de er.

Duften kan skifte med humøret. Når Retia er bange, bliver hendes duft skarpere, og Ahras får noget syrligt over sig, når han er nervøs. Hvis duftene forsvinder, ligesom en nat på prøveøen, er det, som om nogen slukker lamperne i et hus.

Personernes dufte

• Ahra: varm bark, friskklippet græs og noget, der minder om honning, bare grønnere.
• Retia: saltvind, kold sten og vilde roser fra en klippekyst.
• Haltora: jern, natteluft og gløder, der ulmer.
• Edrin: stearinlys og gammelt pergament, som et rum, nogen netop har forladt.
• Arvia, Retias mor: nybagt brød, varmt linned og haveblomster.
• Surain: våd jord, dyrepels og gammelt metal, som en slukket ild.
• Nihil: kold og skarp, som vintervind over bart jern.
• Maka: lig Ahras, men dybere og ældre.
• Kvinden ved bålet på Borgsted Banke: sollys på gammel sten, så svagt at det næsten ikke kan fornemmes.
• Professor Arcanus: lagdelt og flerfoldig, med kobber i bunden.

Kobber i luften

Selve kraften har også en duft. Dherak lugter svagt af kobber, og den duft ligger over hele Déynáir.