Personerne

Ahra Retonk

Snakkesalig, nervøs og loyal. Han møder Chris for enden af en badebro og forklarer ham det meste om den nye verden.

Første gang i kapitel 2

Hvem
Chris' første ven på Déynáir
Amícûs
Lynx, en los
Duft
Varm bark, friskklippet græs og honning, bare grønnere

"Herfra er det mig der ved hvor man skal gå."

Ahra, kapitel 2

Ahra er den første, Chris møder på vej til Déynáir. Han sidder og ryster for enden af den store badebro ved Løverodde en novemberaften, klædt i en gammeldags frakke og med en billet, hvor bogstaverne skifter form. Han er på Chris’ alder, har langt lyst hår og smiler med hele ansigtet. Han taler pænt og højtideligt, næsten som en bog, og hilser på Chris med “De”. Han er langt mere nervøs, end han giver udtryk for, og han mener alligevel alt, hvad han siger.

Den, der forklarer

Ahra taler meget og med hele kroppen. Det er ham, der forklarer Chris, hvad Dherak er, hvordan pengene virker, og at øen selv afgør, hvilken af linjerne man kommer på. Han ved det fra sin familie. Slægten Retonk er en af de gamle, og Ahra er undervist hjemme af sin bedstemor, som er dygtig til Dherak, men ikke særlig varm.

Han har to ældre brødre. Maka går på Déynáir, og Ahra citerer ham hele tiden. Den ældste, Kalmin, arbejder for Rådet.

Hvem han er

Ahra er bange for mange ting, mest for sig selv. Alligevel er det ham, der stiller sig foran de andre. Til prøven på øen vælger han skjoldordet Scutum, fordi han hellere vil stå imellem end angribe.

Han indrømmer en nat ved bålet, at han aldrig har haft en ven før, og at han helst ville have været kok og lavet maden med sine egne hænder i stedet for med magi.

Forhold til andre

Spoiler (afsløres i kapitel 11)

Ahra står i Razolní. Hans bedstemor sagde altid, at han ville blive Ästonie, fordi han stiller sig i vejen for ting. Han er glad og lidt rystet. Han deler værelse med Will.

Spoiler (afsløres i kapitel 13)

En nat i de hemmelige passager møder Ahra, Chris og Retia Ahras ældste bror Kalmin. Han står og taler med en skikkelse i kappe, som ikke har nogen duft. Kalmin vil ikke forklare noget, og det ryster Ahra mere end noget andet.

Kapitler at læse

Se også

Alle personer