Anglien og barrieren

Anglien er landet, hvor Engle og Drúir bor. Det ligger skjult for normalverden, som bogen kalder den almindelige verden, Chris voksede op i.

Vejen ind

Der findes syvogtredive overgange mellem normalverden og Anglien. Rådet fører tilsyn med dem alle, der sidder en vogter ved hver, og hver eneste ligger ved et minde fra oldtiden. Ahra taler om de store overgange, hvor man krydser sammen med mange andre, og han skulle selv have taget en af dem. Chris’ overgang ligger tæt på hans hjem: Borgsted Banke, en høj banke bag en dyb grav i skoven syd for Løverodde, helt ude ved Lillebælt. Engang stod der et rundt tårn på toppen.

Haltoras brev beder ham om at komme dertil, når lyset går, og gå i vandet. Oppe på banken sidder en gammel kvinde i badekåbe ved et lille bål. Hun tjekker billetten og læser Chris’ brev, og hun vil kun høre et navn. Hun siger, at lyset går nu. Kapitlet har fået navn efter hende: Vogteren. Folk fra normalverden går lige forbi hende. Uden sit brev havde Chris kun set bregner, for brevet er hans passérseddel.

Så går Chris og Ahra ned til stranden og ud i Lillebælt i tøjet. Når vandet når brystet, skal man ikke svømme, men slippe. Chris hører en lyd, som om noget stort revner, mærker tryk i ørerne og smager kobber og salt. Så står han i Fontéhallen, i vand op til livet, i et sort stenbassin under en høj hvælving med blå fakler. Der er flere bassiner, og de, der er gode nok, kan holde vandet ude og komme op tørre. I den anden ende fører en tunnel til en kanal med kajer, hvor jernskilte viser navne som Tés Aváir, Nordmark, Solkysten og Déynáir. Derfra sejler et smalt, sort skib uden mast og årer gennem tåge til øen, hvor skolen ligger.

Barrieren

Mellem de to verdener ligger en barriere. Den blev oprettet, da Krigens tid sluttede. Krigen varede syvogtyve år og kostede flere Engle og Drúir livet, end de tre hundrede år før den havde gjort. Ahra mener, at barrieren blev lagt for omkring 275 år siden.

Sproget

I Anglien tales Anglîsh. Chris har aldrig set skriften, men han forstår både talen og tegnene, så snart han er kommet op af vandet.

Barrieren virker også den anden vej. Når en fra Anglien krydser til normalverden, lærer den ham sproget, som det blev talt, da barrieren blev lagt. Derfor siger Ahra De til Chris på badebroen og taler som en bog, og hans bedstemors parlør var heller ikke ny. Da Ahras bror Maka var på den anden side, kaldte han en butiksindehaver på halvtreds for jomfru.