Prøven på øen
Tre dage på en vild ø, tre skriftruller og kun tre magiske ord. Eleverne er allerede optaget. Øen afgør deres linje.
Prøven er det, øen bruger til at fordele de nye elever på linjerne. Rektor Edrin siger det ved et måltid i spisesalen, og professor Arcanus forbereder og leder prøven.
Reglerne
- Eleverne går sammen tre og tre.
- Prøven foregår på en lille, vild ø tæt på Déynáir, omkring fem kilometer på tværs, med tæt skov, klipper og et bjerg i midten.
- Holdet skal finde tre skriftruller og nå frem til et hus højt oppe på bjerget.
- De har tre dage.
- Hver elev må kun bruge tre magiske ord, som de selv vælger, og de har deres Amícûs med.
Eleverne er allerede optaget. Det stod i deres breve, og det tager ingen fra dem. Prøven afgør kun linjen. Er et hold ikke tilbage inden tidsgrænsen, bliver det hentet, og det har ingen nogensinde været glade for. Holdene vender hjem et efter et, og de sidste kommer få timer før fristen.
Arcanus prøver at tage nerverne af dem: Ingen er nogensinde død under prøven. Et par er besvimet, og en enkelt elev mistede sit tøj, men den historie gemmer han til en anden gang. Ingen griner.
Hold otte
Chris, Ahra og Retia kommer på hold otte. Ahra bliver såret i benet undervejs, og Retia finder en vej op ad bjerget, som er lettere for ham, uden at sige det højt. En nat i skoven kommer noget gammelt og koldt helt tæt på deres bål, og Ahra må bruge sit skjold for første gang.
Bagefter
Når holdet er kommet hjem, står dets linje allerede på sengeskiltene på værelserne. Hele holdet får den samme.
Spoiler (afsløres i kapitel 10)
For at komme forbi en usynlig spærring bruger Chris Defluo. På vejen havner han et kort øjeblik i en hule fuld af tegn, med symbolet fra sit brev midt på væggen og friske fodspor i støvet. Han siger ikke noget om det til de andre.