Hitlaro-banken
Banken i Tés Aváir, hvor en dværg sætter nøglen i, og døren til ens boks ændrer sig efter slægtens alder.
Hitlaro-banken ligger for enden af en sidegade i Tés Aváir, så let at gå forbi, at man næsten må lede efter den. Det er en lav, grå bygning af sten, og porten er af sort eg, så lav at Ahra må bøje hovedet.
Over porten er der hugget en indskrift i stenen, slidt blød af vejr og regn: “Cave. Nunquam solus es.”
Ahra siger, at det er gammelt Anglîsh og står over alle bankens døre. Chris har aldrig lært latin, men han forstår alligevel, at der står: pas på, du er aldrig alene.
Indenfor
Der er ingen skranker og ingen kø. Rummet er lavt og varmt, med en bænk langs den ene væg og en sort jernovn, der knitrer i hjørnet. Ved et lavt bord ved ovnen sidder en dværg og venter, som om han har al den tid, han skal bruge.
Man afleverer sin nøgle. Dværgen lægger den i sin åbne hånd, siger, hvor sølvet i den er brudt, og fører en videre ad en gang med ens grå døre uden håndtag. Sætter han nøglen i, skifter døren udseende.
Retias dør er ny og skinner, og hængslerne er af sølv. Ahras bliver til massivt mahognitræ med rustne hængsler og skal hjælpes op, og Ahra siger undskyldende, at hans slægt er meget gammel. Det er også her, de tre får de første mønter, de skal bruge i byen. Se valuta.
Spoiler (afsløres i kapitel 5)
Chris' dør er ældgammel, sort og revnet, og dværgen siger, at den har sovet. Indenfor ligger en lille bunke mønter, hvor de øverste er blanke, som om nogen har lagt dem der for nylig, et skjold med symbolet fra hans brev, bøger i sort læder og en bunke forseglede papirer. Han tager kun nogle mønter med og ser ikke på papirerne.